Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger i webshoppen og Google Analytics til sitestatistik. 

Nye og tilpassede afgifter i Danmark

Som bekendt indføres der vejafgifter for lastbiler på 12 tons og derover i Danmark. Disse afgifter gælder fra den 1. januar 2025, og alle vores lastbiler er til det formål blevet udstyret med en On Board Unit, der skal give myndighederne adgang til af afregne os for de kørte kilometer i Danmark. Samtidig sker der en ændringer i afgifterne på dieselolie, hvor noget afgift flyttes fra mineralolieafgiften til Co2 fortrængningsafgiften, der samlet set giver en forøgelse af dieselpriserne i Danmark. Læs mere herom nedenfor.
vejafgift-01.png
 
Kort om afgiften
  • Fra 1. januar 2025 vil det afgiftspligtige vejnet omfatte cirka 10.900 km, som primært består af motorveje og øvrige statsveje, samt dele af det kommunale vejnet. Fra 1. januar 2028 vil det afgiftspligtige vejnet blive udvidet til at inkludere hele det offentlige vejnet, hvilket vil udgøre omkring 75.000 km. På dette link, vil du kunne finde et kort over det afgiftsbelagte vejnet.
  • Afgiften træder i kraft d. 1. januar 2025 og vil omfatte alle lastbiler med en teknisk tilladt totalvægt på 12 tons eller derover. Fra 1. januar 2027 er det regeringens intention, at vejafgiften skal omfatte alle lastbiler på 3,5 tons og derover. Afgiften gælder for både danske og udenlandske lastbiler.
  • Afgiften skal betales pr. kørt kilometer, som lastbilen kører på det omfattede vejnet. Afgiften vil bestemmes ud fra lastbilens CO2-emissionsklasse.
  • I Miljøzonerne i foreløbigt København/Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg vil være et ekstra miljøzonetillæg på 50 procent.
vejafgift-02.png
 
Formål med vejafgifterne
Den nye lovgivning har til formål at:
  • Reducere CO₂-udledningen fra lastbiler, som bidrager væsentligt til luftforurening.
  • Fremme den grønne omstilling i vejtransporten og øge anvendelsen af miljøvenlige lastbiler.
  • Skabe fair konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske vognmænd.
Ifølge analyser fra COWI køres mindst 75 % af al lastbiltrafik på de berørte vejstrækninger, hvilket gør ordningen betydelig for transportsektoren.
 
Du kan se Skatteministeriets fakta-ark, ved at klikke her
 
Betydning for vores kunder
De nye afgifter medfører øgede omkostninger, som vi desværre er nødt til at viderefakturere til vores kunder. Vejafgiften vil fra 1. januar 2025 være på 6-12 % - dog alene af den del af din faktura der vedrører transport, kran tømning og øvrige logistikydelser – og vil fremgå som en særskilt linje på.
I takt med ordningen udvikler sig og løsningerne tilpasses, vil der kunne ske regulering af vejafgiftsprocenten, men du vil løbende kunne følge med her.
vejafgift-03.png
 

Dieselafgiften stiger

Den 1. januar 2025 stiger dieselafgiften 52 øre per liter eks. moms. som følge af den politiske aftale om udmøntning af grøn fond. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der oveni forhøjelsen af dieselafgiften også sker en afgiftsstigning på diesel som følge af den årlige indeksering. Samlet set vil dieselafgiften af den grund stige med 66,4 øre per liter.
 
Det er i relation til brændstofafgifterne for 2025 ligeledes værd at bemærke, at CO2e-fortrængningskravet i biobrændstofloven ved årsskiftet stiger fra 3,4 pct til 5,2 pct. Dette vil forventeligt føre til en yderligere stigning da brændstofproducenterne pålægges øgede omkostninger til CO2-fortrængning, da de alternative drivmidler er dyrere end alm. diesel. Det præcise meromkostninger varierer meget, men skønnes i størrelsesordenen 20-30 øre per liter, som du forventeligt tillige vil kunne se på standerprisen for diesel.
 
For vores kunder vil denne meromkostning være at finde i en forventet forhøjelse af dieseltillægget, der som tidligere fortsat bygger på den reelle dieselpris i forhold til dieselprocenten på den aktuelle ydelse.
 
vejafgift-04.png
 
Har du spørgsmål?
Vi beklager de uundgåelige gener, som disse lovpligtige afgifter kan medføre, og vi opfordrer dig til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger.
 
Vore medarbejdere vil forsøge at forklare, men lad det være myndighedernes rolle at forsvare afgiftsforhøjelserne.
 
Du er altid velkommen til at skrive på mail@js.dk ligesom undertegnede står til rådighed for yderligere uddybning.
 
Lars Sørensen
Direkte nr. +45 87 45 17 68
E-mail: ls@js.dk